Alminde-Viuf spejderne

Alminde-Viuf spejderne

Oplevelser, udvikling og kammerater

Julemarked – 2013

Spejdernes julemarked1

Søndag den 8. december viste vejret sig ikke fra den ”pæne” side hvad julestemning angår. Lidt snevejr ville have været perfekt til at ”skyde” Almind-Viuf spejdernes julemarked i gang som foregik i spejderhuset på Dalvej.

Trods gråvejr med regn, fejlede humøret ikke noget ved de fremmødte hjælpere som var både små og store spejdere, en flok spejderledere og ”grupperødder”, samt andre frivillige.

Ved spejdernes julemarked var der både indendørs og udendørs aktiviteter.

Ved spejderladen blev der solgt flotte juletræer lige fra de små træer til store flotte træer der når helt til loftet i stuen og så kunne udbringning af juletræet også aftales. Indeni spejderladen kom man hurtig i julestemning med julemusik og børnene (og selvfølgelig også voksne) kunne male flotte birkenisser som kunne tages med hjem og pynte op evt. ved indgangsdøren til huset. Hvis man var lidt fingersnild kunne man samle de små sjove dingle-nisser. Og hvad er så det for nogle dingle-nisser? Jo nogle husker måske de store dinglenisser der hang ved krydset nær Brugsen? De dingle-nisser som kunne fremstilles ved spejdernes julemarked var små håndterbare lige til at putte i lommen under hjemtransporten. Ingen julemarked uden juledekorationer som også kunne laves i spejderladen, med flotte indsamlede naturmaterialer, kogler og bånd.7

I spejderhuset var der også stor aktivitet. Ulve-spejderne styrede med ”hård” hånd fiskedammen hvor der var gevinst hver gang – det er en sjov aktivitet for de mindre børn og det kunne tydelig se.

Junior-spejderne havde selv lavet de lækre smagsfulde lyserøde og lysegrønne skumfiduser som blev solgt i poser. Uhmmmm de smagte godt – én pose var ikke nok.

Og i køkkenet rumsterede Astrid, Birgitta og undertegnede rundt og serverede gløgg, varm kakao med flødeskum, kaffe/the, sodavand, pølser med brød, lækker drømmekage og æbleskiver – alt sammen som blev solgt til fornuftige priser.

Men dagens højdepunkter var nok spejdernes julelotteri med rigtig mange flotte sponsorgaver. Der var gevinster i alle prisklasser – lige fra kuglepenne, lejdere, bolcher, reflekser, gavekort til storcenter, vin, T-shirts, hårplejeprodukter, tasker, gavekort til vejbod, hudplejeprodukter, store the pakker, kaffe, thermokrus, uldstrømper, kalendere, gratis servicetjek af din bil, gavekort til lej en bil i en weekend, osv. Så der var gevinster for enhver smag og stort set hele dagen gennem var der fyldt op af folk i spejderhuset med interesse for at vinde disse flotte gevinster.
Der var også spændende gevinster i kinesisk lotteri som blev afholdt ind imellem det almindelige julelotteri. Her kunne der spilles om en stor chokolade toblerone, forskellige juleøl, samt gavekort til bilplejeprodukter.12

Tusinde TAK til alle sponsorer for deres velvilje til at støtte op om spejderlivet i Almind-Viuf. Og selvfølgelig også TAK til alle der lagde vejen forbi spejderhuset og gjorde det muligt for spejderne at samle et flot overskud, der alene bliver brugt til at gøre det sjovere at være spejder når der kan laves gode, kreative, sjove/skøre, smagsfulde og relevante aktiviteter der belønnes med spejdermærker til skjorten og gør enhver spejder stolt, samt hjælp til lejrture hvor alle spejder hver gang får en stor oplevelse.

Følg os på Facebook siden Almind-Viuf spejderne.

Hilsen Anni Weinbrandt