Min første spejdertur.
Fredag den 3. mødtes spejderne og ledere, ude foran det lokale spejderhus i Almind. Ungerne og deres bagage blev pakket i bilerne og stille og roligt trillede vi afsted mod skoven. Humøret var højt og madpakkerne mange, da vi endelig nåede ud til Grænseborgen, som hytten var kaldt. Grænseborgen ligger et stenkast fra vandet, huset har plads til 50 sovende og så er der selvfølgelig massere af grønt.

Børnene havde meget frie tøjler under hele forløbet, så selvfølgelig skulle de selv vælge hvor de skulle sove. Da først vi alle var kommet på plads og mørket faldt på, samledes alle 26 spejdere i spisestuen.
Vi fandt vores smurte madpakker frem og sang en sang, inden vi spiste. Aldrig i mit liv har jeg før sunget inden og efter et måltid – men jeg synes, det skabte en fællesskabsfølelse, så idéen er faktisk meget god.

Efter vores madpakkespisning kom Britha for at underholde os. Alle spejderne kendte tydeligvis den meget vellidte Britha og vi nød alle sammen hendes humoristiske sketchs.

Vi krøb til køjs og tidligt næste morgen vågnede jeg med et sæt. Børnene var fulde af energi og fiste og farede rundt i hele huset. Jeg sprang i tøjet og sammen med alle ungerne og lederne fik vi hejst flaget – igen med en sang.

Vi spiste morgenmad inden vi sendte ungerne på ”Robinson Kruse – løb”.
Min kæreste, Nicklas, og jeg stod for en post, hvor ungerne skulle fragte så meget vand som muligt. Historien var den, at når man var fanget på en ø, så var det vigtigt at få rent vand, fordi man ikke har godt af saltvand. De skulle forestille sig, at der mellem dem selv og de to baljer med rent vand, var kviksand. De eneste hjælperedskaber de havde til at fragte vandet var en fiskestang, en rød spand, et reb og et stykke af en haveslange.  Mange af ungerne fandt hurtigt en både kreativ og meget effektiv måde at løse opgaven på.

Udover vand-posten, skulle børnene blandt andet lave en flaskepost, skyde bamser, se hvor langt de kunne gå med en tændt tændstik og se om de kunne genkende dufte.

Efter løbet skulle vi have frokost, og køkkenholdet havde smurt alverdens slags madder. Der blev serveret alt fra torskerogn, makrel, leverpostej – You name it!

Da alle maver var mættet og tak-for-mad-sangen var sunget, skulle der laves lejremærker. Mærkerne bestod af et stykke kokosskal som vi pudsede og polerede, borede hul i og satte snor på. Derefter havde børnene fri leg – og hold op hvor blev der leget!

Til aften stod menuen på kylling, lavet over bål, og karrysovs. Til dessert fik alle mulighed for at stege enten et æble eller en banan over bål. Børnene stod for underholdningen den aften. Ungerne var velforberedte, sove og kreative. Jeg må ærligt indrømme, at jeg blev imponeret.

Om aftenen, efter børnene var blevet lagt i seng, begyndte vi voksne at forberede et lille natteløb. Der var ro på gangene allerede kl. 23 den aften og alle børnene blev vækket inden midnat med høj musik, potter og pander, banken på dørene, råben og piften.

9 af børnene krøb ud af deres dyner og med søvn i øjnene, tog de sko og jakker på.
Vores ”lille ø” var blevet invaderet af pirater! Børnene måtte i fællesskab samle et skattekort før vi kunne finde skatten, tæske piraterne og endelig komme i seng igen.
Den næste morgen var hytten meget stille. Alle børnene – og nogle af lederne, heriblandt mig selv – agerede som zombier, fordi de var så trætte.

Næste morgen spiste vi morgenmad og pakkede vores ting, inden børnene blev sendt ud at gå sammen med ”Smør-Bent” og ”Lotra-Lars”. Alle os som blev tilbage svang koste, klude og støvsugerer, sådan så der var pænt til se næste som kom forbi det dejlige spejderhus. Turen blev afsluttet med en rundkreds hvor vi uddelte glemte sager, spiste kage og sagde tak for denne gang.

Alt i alt var det en rigtig skøn tur, som jeg i den grad nød og vil huske mange år frem.
Jeg har sunget både før og efter maden, sunget for en flagstang og været på løb klokken ”alt-for-sent” om natten.

Tusind tak for en dejlig og lærerig spejderlejr, Almind Viuf Spejdere.

Hilsen Nanna