Årets gang & Kalender
August:
Opstart efter sommerferien, ca. 2 uger efter skolen er startet. Typisk i uge 34.
Oktober:
Gruppetur for alle spejdere, ledere og bestyrelse. En sjov og hyggelig weekend for alle i gruppen, store som små. Starter fredag aften og slutter søndag middag. Fra fredag til søndag kan ulve, junior og trop deltage, bæverne er med færre dage. Aktiviteterne på en gruppetur er bygget op omkring et tema. Vi har bl.a. været i cirkus, holdt jul, leget Robinson Crusoe, været på besøg i Landet for længe siden og mange andre steder.
December:
Spejderne sælger juletræer fra Brugsen i Almind i en hel weekend – typisk 2 uger før jul. Træerne er lokalt dyrkede, passet, plejet og i topkvalitet.
Januar:
Lige efter nytår indsamler spejderne folks brugte juletræer for et mindre beløb.
Nytårsopstart for alle spejdere, ledere, bestyrelse og spejdernes forældre. Nytårsopstarten er en begivenhed hvor vi mødes i enten Almind eller Viuf Kirke til spejdergudstjeneste en søndag først i januar. En hyggelig tradition som afholdes inden de ugentlige mødeaftener igen starter op. Efter spejdergudstjenesten går vi spejderne til spejderhuset i flot flagparade og har derefter løb og fællesspisning.
Februar:
Spejderne afholder fastelavn sammen med den årlige generalforsamling. Spejderne slår katten af tønden mens der afholdes generalforsamling i spejderhuset for forældrene.
Juni:
Spejderne arranger Skt. Hans, altid 23. juni., på engen ved spejderhuset. Det er en mangeårig tradition og et samlingspunkt for mange. Grillen tændes og der sælges pølser, kolde øl og sodavand, kaffe m.m. Spejderne går i fakkeltog ned og tænder bålet efter båltalen og imens der er fællessang. Heksen bliver selvfølgelig lavet af spejderne selv. En hyggelig aften i bålets skær mens spejdere og andre børn hygger sig med nogle spejderaktiviteter.