Alminde-Viuf spejderne

Alminde-Viuf spejderne

Oplevelser, udvikling og kammerater

Spejderne

Hos Alminde-Viuf spejderne kan man blive spejder fra man er ca. 6 år.
Vi opdeler spejderne i enheder ud fra deres alder.

0.-1. klasse – Bæverspejder
2.-3. klasse – Ulvespejder
4.-5. klasse – Juniorspejder
6.-8. klasse – Tropsspejder
8.-10 klasse – Seniorspejder

Familiespejder hos KFUM-Spejderne – læs mere her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Som spejder får du venner for livet, udfordringer til både hoved og krop og så lærer du at klare dig selv! Spejder handler om at lære at klare sig selv og om at udvikle sig som et helt menneske, der er i stand til at gøre en positiv forskel i sit eget og andres liv. På den måde adskiller spejder sig fra mange andre fritidsinteresser. Som spejder lærer du at tage ansvar for din egen personlige udvikling, at vise respekt for andre mennesker og være ansvarlig over for naturen og det samfund, du er en del af.

KFUM-Spejdernes vision er at rykke verden – med vilje. Som spejder hos os bliver du en del af det arbejde og vil opleve både at få rykket ved din egen verden og at bidrage til at gøre en forskel for andre enten i dit lokalområde eller ude i verden.

Læs meget mere på https://spejdernet.dk/

"Spejderbevægelsen er en frivillig, ikke-parti-politisk bevægelse, som er åben for alle uden hensyn til deres oprindelse, race eller tro.

Spejderbevægelsens formål er at bidrage til udviklingen af børn og unge mennesker i at realisere deres fulde fysiske, intellektuelle, sociale og

åndelige muligheder som individer, som ansvarlige borgere og som medlemmer af deres lokale, nationale og internationale samfund."

Børnecitat

”Får I ingen løn for at være her?”

Alminde-Viuf spejderne er en del af KFUM-Spejderne i Danmark · Besøg os på Facebook