Gruppen (Foreningen)
NICE TO KNOW om gruppens opbygning og funktioner.
Som ikke-spejder kan der være ord og begreber, som man ikke helt forstår hvad betyder, men som er meget naturlig for en spejder. Vi har prøvet at uddybe nogle af ordene og begrebene i vores egen lille spejderordbog.
Alminde/Viuf Spejderne er en del af KFUM Spejderne, også kaldet de grønne spejdere, og hører ind under Hovedorganisationen KFUM Spejderne. Under hovedorganisationen er der flere forskellige distrikter, vi hører ind under et distrikt kaldet Skamling Distriktet.
Vores forening, også kaldet gruppen, består naturligvis af børn, ledere og en bestyrelse, 3 fundamenter.
I bestyrelsen sidder forældre til spejdere, bestyrelsen består af 5 personer. Bestyrelsen har en formand og en kasserer som faste poster. Derudover kan de øvrige bestyrelsesmedlemmer få tildelt forskellige poster efter behov. Bestyrelsen er et af fundamenterne for at foreningen kan fungere og arbejder for at skaffe penge til spejderne, så de kan komme med på ture og lejre.
Bestyrelsen mødes ca. 6-8 gange årligt.
Men der skal jo også børn og ledere til for at bestyrelsen har noget at arbejde for.
Børnene er hos Alminde/Viuf Spejderne inddelt i enheder kaldet:
Bæver 0.-1. klasse, mødeaften hver 2. uge af 1½ times varighed
Ulve 2.-3. klasse, ugentlig mødeaften af 1½ times varighed
Junior 4.-5. klasse, ugentlig mødeaften af 2 timers varighed
Trop 6.-8. klasse, ugentlig mødeaften af 2 timers varighed
Til hver enhed er der 1-2 antal ledere alt efter antal af børn.
Som leder hos Alminde/Viuf Spejderne er det blot lysten til at være sammen med ungerne og give dem nogle gode oplevelser som er en forudsætning for at blive leder. Spejderkundskaber kan tillæres eller genopfriskes gennem kurser som KFUM Spejderne udbyder. Oftest er det forældre til spejdere som bliver ledere, men andre voksne som ikke lige har et tilhørsforhold gennem et barn er mere end velkommen.
Ledergruppen har en gruppeleder som fast post. Ledergruppen er også et fundament for at foreningen kan fungere. Lederne mødes ca. 4 gange årligt.
Allervigtigste fundament er selvfølgelig børnene, som føder lederne og bestyrelsen.
For at de fysiske rammer som spejderhuset og området omkring kan fungere, er der hos Alminde/Viuf Spejderne en husbestyrelse som varetager vedligeholdelsen af dette. De er uafhængige af gruppen og ejer huset samt området omkring. Driften og rengøringen varetages af en pedel.
Som enhver anden forening drives Alminde/Viuf Spejderne af frivillige kræfter.